Teoretisk baggrund

Lidt teori om baggrunden for koblingen mellem kultur og sundhed:

Den medicinske forskning har gennem flere hundrede år været centreret om at forske i sygdomme, og hvad der kan helbrede eller forebygge sygdomme i en forståelse af, at sundhed er lig med fravær af sygdom, hvilket er udmøntet i patogenese (læren om sygdommenes opståen og udvikling).

Siden 1970’erne er der opstået en anden form for forskning på sundhedsområdet ud fra tankegangen om at sundhed er meget mere og andet end blot fravær af sygdom. Dette går under betegnelsen salutogenese (læren om sundhedens opståen og udvikling).

Tilgangen baseres især på den israelske forsker, læge og professor Aaron Antonovsky.  Han præsenterer grundlæggende ideer omkring forståelsen af de psykosociale mekanismer, der har indflydelse på vores helbred.

Kunst og kulturelle oplevelser er for Antonovsky et vigtigt element i oplevelse af livsglæde.  Det er dog vigtigt at understrege, at kunst og kultur er sit eget formål og forandres, hvis den bliver til et middel til opnåelse af noget andet – f.eks. læring, men også sundhed. I koblingen mellem kultur og sundhed ses muligheder for en sundhedsfremmende proces. Kulturen tænkes her ind i et bredt sundhedsbegreb, som går fra at betragte sundhed som fravær af sygdom til at betragte sundhed, som hvilende på livsglæde og det gode liv.

Grundelementet for det enkelte menneskes sundhed er følelsen af sammenhæng i sit liv. Jo større følelse af sammenhæng, desto sundere er man. Gennem følelsen af sammenhæng får man robusthed til at håndtere livet. Antonovsky og andre forskere kalder det at mestre sit liv. Denne følelse af sammenhæng skal læres gennem det levede liv.

Antonovsky beskriver 3 centrale begreber – meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed:

Begribelighed handler om, at vores livssituation og tilværelse skal opfattes som forståelig, ordnet og sammenhængende i modsætning til oplevelser af tilværelsen som kaotisk, usikker, tilfældig eller uforklarlig.

Håndterbarhed handler om tilværelsen, der skal opleves håndterbart og med en følelse af kontrol. Vi føler, at vi er ’herre i eget liv’ og ikke et offer for omstændighederne.

Meningsfuldhed handler om, at tilværelsen skal opfattes meningsfyldt og forståeligt følelsesmæssigt. Vi oplever det meningsfuldt at investere følelsesmæssig energi og engagement i de udfordringer, situationer, problemer og krav, tilværelsen indeholder. Jo mere vi oplever, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar på trods af udfordringer, sygdom m.m., desto bedre vilkår gives følelsen af sammenhæng – af sundhed.

Følelsen af sammenhæng forhindrer ikke i sig selv, at man bliver syg, men i Antonovskys forskning er det to forskellige dimensioner:

Antonovsky taler om en ”Syg-Rask-akse”, der handler om helbred knyttet til den biologiske forståelse af sundhed, som henter forklaringer på fænomener fra den naturvidenskabelige forskning, og om en ”Sund-Usund-akse”, der opstår i det levede liv og handler om vitalitet, glæden ved/lysten til at leve og følelsen af at kunne håndtere livets udfordringer.

Sundhed bliver således en relativ størrelse i forhold til det enkelte menneske, da vores forskellige temperamenter, personligheder, mål og drømme gør, at det, der er sundt for den ene, ikke nødvendigvis er sundt for den anden. Sundhed er individuel og personlig.