Faglitteratur

Antonovsky, Aaron (1987/2000)
Helbredets mysterium

Det grundlæggende spørgsmål i Helbredets Mysterium er, hvorfor nogle mennesker overvinder modstand, kriser og voldsomme begivenheder uden at blive syge. Skyldes det forskelle i modstandskraft betinget af arv og miljø? Og hvis det er tilfældet, hvordan påvirker disse forskelle da vores modstandskraft, når vi udsættes for psykosocialt stress? Kan forskellene måles, og er der mulighed for at modstandskraft kan styrkes?

Aaron Antonovskys svar er, at modstandskraft beror på den enkeltes oplevelse af sammenhæng (sense of coherence), dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterlig. Han diskusterer, hvordan denne oplevelse af sammenhæng opbygges hos børn og voksne, og hvordan den påvirker vores helbred. Forfatteren præsenterer et måleinstrument til måling af oplevelse af sammenhæng, og han præsenterer forskellige undersøgelsesresultater, som understøtter teorien om den tætte forbindelse mellem oplevelse af sammenhæng og helbredstilstand.

Bigum, Martin (2014)
Min personlige kunsthistorie af Martin Bigum

I bogen fortæller Martin Bigum om nogle grundlæggende barndoms- og ungdomsinspirationer og tager de vigtigste værker fra 1989 og frem til 2014. ‘Jeg kloner dem med kunstneriske, personlige og samtidsfaktorer. Om ideerne og processerne undervejs. ‘Hvordan opstår et værk hos mig? Hvordan griber jeg det an? Hvor lang tid tager det, og hvilke materialer eller udtryksformer er de rigtige for mig? Hvad tænker jeg på i en given tid, og hvad sker der ellers i kunsten og samtiden? Hvoran forholder jeg mig til kunsthistorien? Om min arbejdsdag i atelieret, og hvorfor jeg helt basalt ikke kan være andet end billedkunstner og digter. Jeg fortæller også om, hvordan jeg hele tiden skal revurdere mit eget greb i kunstens materiale og ånd for at finde nyt, interessant kunstnerisk ståsted.’ Denne bog er en livsvandring gennem det at være billedkunstner og byder på et kig ind bag scenetæppet; om bag malerierne. Ind i individ, proces, værk og samtid.

Birkelund, Regner (red.) (2002)
Eksistens og livsfilosofi

Livet er mere end teorier om livet, og der er livsfænomener, som ikke lader sig kortlægge ad videnskabelig vej. Det er dette mere, livsfilosofien forsøger at indkredse. Livsfilosofi handler om at blive klog på livet, sig selv og sin næste.
Det er en væsentlig kvalitet for alle – og ikke mindst for fagpersoner – som arbejder med mennesker, der har behov for opmærksomhed, omsorg og støtte. For dem gælder, at de altid ‘holder noget af et andet menneskes liv i deres hænder’.

Rækken af personligheder, der igennem historien har været optaget af livsfilosofiske spørgsmål, er lang. I denne bog præsenteres de centrale tanker og ideer hos nogle af de mest fremtrædende danske, svenske, tyske og franske livsfilosoffer.

Birkelund, Regner (red.) (2011)
Ved livets afslutning – om palliativ omsorg, pleje og behandling

>Døden er et fænomen, de færreste beskæftiger sig med frivilligt. Men når man rammes af livstruende sygdom, eller man arbejder med mennesker, som er døende, er man nødt til at forholde sig til livets afslutning.

Mødet med døden medfører ofte angst og lidelse, men er overraskende nok også ofte forbundet med livsglæde, afklarethed og en ny opmærksomhed på meningsgivende forhold i livet. Muligheden for at erfare positive aspekter af mødet med døden afhænger af det enkelte menneskes situation og ressourcer, men det afhænger i høj grad også af de personer, som tager vare på det døende menneske, samt de rammer, samfundet tilbyder døende og deres pårørende.

Det er disse etiske perspektiver i palliativ pleje, omsorg og behandling, der er bogens hovedanliggende. Men også skønhedens, troens og håbets betydning som forløser af livsglæde, livsmod og mening i en tilsyneladende meningsløs situation hører med.

Ved livets afslutning henvender sig til sygeplejersker, læger, præster, psykologer og andre faggrupper, der har med palliativ pleje at gøre. Men da døden er et grundvilkår i den menneskelige tilværelse, er bogen skrevet, så den kan læses af alle.

Brinkmann, Svend (2008)
Identitet. Udfordringer i forbrugersamfundet

Identitet handler om, hvem vi er. I dag er mange optaget af at ’finde sig selv’, ’arbejde med sig selv’ og ’udvikle sig personligt’. Hvorfor er vi det, og hvorfor gennemsyrer spørgsmålet om identitet vores tilværelse? Bogen her finder svarene i forbrugersamfundets virkelighed. Forbrugersamfundet udfordrer vores vante selvforståelse og værdiorientering, og med udfordringerne følger krav om både omstilling og selvrefleksion.

Identitet giver desuden en introducerende gennemgang af Charles Taylors filosofi og identitetsbegreb. På denne baggrund udvikler Svend Brinkmann en specifik identitetsteori, der peger på, at identitet bedst forstås som en persons moralske selvfortolkning.

Bogen kan læses af alle med interesse for identitet i det senmoderne forbrugersamfund, og den vil især være relevant for folk, der beskæftiger sig med psykologi, sociologi, filosofi, uddannelse og pædagogik.

Brinkmann, Svend (2010)
Det diagnosticerede liv. Sygdom uden grænser redigeret

Vi lider i stigende grad af stress, depression, angst, ADHD og andre forstyrrelser. Inden for det seneste halve århundrede er antallet af sygdomme i det psykiatriske diagnosesystem tredoblet. Snart sagt alle menneskelige livsproblemer betragtes i dag som behandlingskrævende. Afvigelser fra et stadigt snævrere normalområde bestemmes gennem diagnosticering og kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. Spørgsmålet er, om denne udvikling hjælper os, eller om den ret faktisk gør os mere sårbare og dårligere rustet til at klare de opgaver, som et moderne arbejds- og familieliv stiller os. Det diagnosticerede liv stiller skarpt på disse tendenser, og undersøger gennem kritiske analyser perspektiverne i den aktuelle udvikling.

Bogen henvender sig til professionelle inden for social- og sundhedsområdet, psykologer, pædagoger og undervisere foruden den alment interesserede læser.

Brinkmann, Svend (2014)
Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang af Svend Brinkmann

”Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentlige ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro,” skriver Svend Brinkmann. Han gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring.

Brinkmann, Svend; Petersen, Anders (2015)
Diagnoser. Perspektiver, kritik og diskussion

Vi lever omgivet af diagnoser i en sådan grad, at der er opstået en ny kultur. En diagnosekultur! Brugen af psykiatriske diagnoser og kategorier er eksploderet, og de benyttes nu ikke længere kun af fagpersoner, men også af lægmænd og offentligheden. Vi bruger diagnoserne til at forstå tilværelsens problemer og mennesker, som ikke passer ind i en mere og mere ensrettet norm. Hensigten er at hjælpe, men følgerne er ofte komplekse. Diagnoserne har med andre ord væsentlige samfundsmæssige og individuelle konsekvenser.

Diagnosernes fremmarch råber på debat og undersøgelse. Det primære ærinde med denne bog er således at undersøge og diskutere diagnosekulturen fra forskellige vinkler. Bogen er derfor til fagpersoner som til helt almindelige læsere, der ønsker indsigt i, hvad diagnoseboomet betyder.

Engelbrecht, John (2013)
Nu vender vinden: Livsmod og langsomhed – om kunsten at skynde sig langsomt for at blive hurtigt færdig af John Engelbrecht.

Vi lever i en tid, hvor alt er omskifteligt, flydende og foranderligt, og hvordan verden ser ud om ti år, vil kun de færreste give sig i kast med at forudse. Kommunikationsvejene i cyberspace gør os uafhængige, giver ytringsfrihed og tankefrihed, men i slipstrømmen følger fordummelse og et larmende kaos af støj og ligegyldighed. Vi bevæger os i høj fart i et hyperaktivt og stresset samfund. Men når krisen kradser, får vi nye øjne at se med. Denne bog er tænkt som en øjenåbner til alle dem, der føler, at tid er en mangelvare og som vejviser til dem, der længes efter et meningsfyldt og autentisk liv. Det er en forundringsbog for moderne hastighedsmennesker, for hvem et svar rummer ordene quick, slow, flow. Læg tre gear i gearkassen i stedet for de to, som de fleste har i dag; quick og slow. Vi har brug for en ny tidskultur og en ny tidspolitik. Langsomhed er eneste vej frem. Bogen opfordrer læserne til at sætte en ny dagsorden; at sætte flow how over know how og at samle tid sammen til fordybelse. For uden fordybelse mister vi orienteringen.

Frankl, Victor E. (1947/1986)
Psykologi og eksistens

Psykologi og eksistens er beretningen om tre år i Ausschwitz, et gribende monument over menneskelig storhed og fornedrelse. Det er også det personlige vidnesbyrd om, hvordan disse dyrekøbte erfaringer blev det konstruktive element i den psykiatri, Frankl under navnet logoterapi har skabt og som på talrige klinikker verden over bliver praktiseret med held. Ifølge logoterapien er bestræbelsen for at finde mening med livet den primære drivkraft i mennesket.

From, Iben – KunstCentret Silkeborg Bad (2016)
Erland Knudssøn Madsen

Billedhugger, det er han bestemt. Men også et menneske og en kunstner, som spiller på flere strenge. Og han er et menneske med både erfaring, holdninger og en særlig følsomhed for sårbarheder i nutidens samfundsindretning. Erland Knudssøn Madsens billedsprog giver synlighed og billede til en indre verden af tanker, af liv, af den ubeskrivelige puls i det mindste blad i mennesket sind. Han arbejder i udgangspunkt ikke med den synlige verden, selvom der nok på nogle planer kan være afsæt herfra og forskellige referencer, som knytter an til noget synligt.

Gadamer, Hans-Georg (1996)
The Enigma of Health

Galvin, Kathleen; Todres, Les (2013)
Caring and Well-being

Hansen, Finn Thorbjørn (2008)
At stå i det åbne. Dannelse gennem filosofisk undren og nærvær

Keller, Kurt Dauer (red.) (2012)
Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi.

Eksistentiel fænomenologi søger at forstå menneskets tilværelse – med fokus på den udfordring, det moderne samfund stiller: at eksistere som en person. Fænomenologisk implicerer denne problematik mere grundlæggende spørgsmål om mening og erfaring, der former den menneskelige eksistens som en personlig eksistens. Åbenbart må man således blive ved med at stille nogle gammelkendte spørgsmål om tilværelsen: Hvorfor lever så mange mennesker usundt? Hvorfor gør nogle bevidst skade på sig selv? Hvorfor drives nogle til at skade dem, de holder mest af? Hvorfor eskalerer forskellige former for aggression i dagligdagen? Hvorfor lider mange af ensomhed, stress, angst, tomhedsfølelse eller depression? For at samle alle spørgsmålene i ét gennemgående: Hvorfor er det så svært at leve op til det, der er forbundet med at være en person i vor tid?

Løgstrup, K.E. (1956/1991)
Den etiske fordring

Etik handler om det enkelte menneske værd, om hvordan jeg handler i forhold til andre. I ’Den etiske fordring’ afdækker Løgstrup fænomener i tilværelsen som tillid, kærlighed og talens åbenhed.

Løgstrup, K.E. (1976/1995)
Kunst og erkendelse

”Sansningen giver os på umiddelbar vis adgang til verden, og det på så umiddelbar vis, at vi ikke skænker det en tanke, hvordan det går for sig. Adgangen er så at sige altid allerede overstået, hele tiden er den lagt bag os, vi er altid allerede ude ved tingene og begivenhederne. Kunstneren besinder sig derimod på selve det sanselige element. Mere end i nogen anden kunstart selvstændiggøres det i musikken.”

Martinsen, Bente; Norlyk, Annelise; Dreyer, Pia (Red.) (2012)
Patientperspektivet. En kilde til viden

Stiller skarpt på patienten. Ambitionen er at vise, hvordan man kan indfange patienters perspektiv, og hvordan indsigt i dette område kan bidrage med værdifuld viden inden for klinisk sygepleje og i videnskabelige undersøgelser.

Martinsen, Kari (2012)
Løgstrup & Sygeplejen af Kari Martinsen

”Det er et grundlæggende træk ved vores tilværelse, at vi er sårbare og afhængige af hinanden, at vi er udleveret til andres varetagelse. Sårbarheden viser, at livet er skrøbeligt, at det kan ødelægges. Vi er ufuldkomne mennesker, og sårbarheden kan vendes mod os og bruges til at ødelægge os. Samtidig er sårbarheden en forudsætning for indlevelse i andres lidelse og en opfordring til at blive taget vare på. Set i dette perspektiv er sårbarheden en styrke. Det er af fundamental betydning for patienterne, at sygeplejersken magter at forholde sig til patientens og også sin egen sårbarhed i sundhedsvæsenets rum.”

Møller, Jane Ege; Bengtsen, Søren S.E.; Munk, Karen P. (red.) (2015)
Metodefetichisme. Kvalitativ metode på afveje?

Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den traditionelle kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale.

Siden 1980’erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tiltbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?

I Metodefetichisme. Kvalitativ metode på afveje diskuterer en række af Danmarks førende metodeforskere den kvalitative forsknings grundlag og formål, dens fordele og ulemper. Med udgangspunkt i vidt forskellige fagområder som psykologi, sociologi, pædagogik og filosofi undersøger de, om forskere i kampen for videnskabelig anerkendelse af deres konklusioner har misbrugt og misforstået den kvalitative metode. Og om de i langt højere grad burde respektere og anerkende den kvalitative metodes oprindelige idé.

Nielsen, Anni Lave; Heerup Museum; From, Iben (2016)
Vidunderlig hverdag af Anni Lave Nielsen, Heerup Museum & Iben From, KunstCentret Silkeborg Bad

Om Heerup & Sylvester

Nørager, Troels (1998)
System og livsverden. Habermas’ konstruktion af det moderne

Troels Nørager skriver:

Filosoffen og sociologen Jürgen Habermas (f. 1929) er vokset op i krigens og efterkrigstidens Tyskland, og disse personlige erfaringer har – sammen med arven fra den såkaldte ’Frankfurterskole’ – gjort ham til en af vor tids mest fremtrædende forkæmpere for en radikaldemokratisk opfattelse i filosofi, samfundsteori og kulturdebat.

Habermas har et langt forfatterskab bag sig, og især i de senere år har han formået at placere sig som en af de absolut vigtigste i den internationale filosofi og samfundsteori.

I sit monumentale værk fra 1981 Theorie des kommunikativen handelns 1-2 har Habermas udførligt argumenteret for, at livsverdenen og ’den kommunikative handlen’ vedblivende udgør det nødvendige ’kit’, der skal til for at holde ethvert samfund sammen. De alment forpligtende idealer, der udkrystalliserer sig i ledemotivet ’den fornuftige samtale’, er et produkt af det 18. århundredes Oplysning og dermed en integreret del af den epoke, det er blevet almindeligt at kalde ’moderniteten’ eller ’det Moderne’. Habermas’ seneste tænkning kan karakteriseres som et stort anlagt forsvar for ’fornuften i det Moderne’, og af den grund er han særligt aktuel som et kritisk korrektiv til den såkaldte postmodernisme, som – understøttet af en udbredt Nietzsche-renæssance samt af opkomsten af en egentlig postmoderne filosofi – gennemsyrer tidens kulturdebat. Denne udfordring har Habermas taget op til behandling i sin seneste bog. Der philosophische Diskurs der Moderne (1985), og også denne nyeste diskussion bliver introduceret og diskuteret i denne første danske Habermas-monografi.

Outhwaite, William (1997)
Habermas – en kritisk introduktion